Braunstein Lyngsnaps – En smag af den danske hede
Brødrene Claus og Michael Braunstein tilbragte barndommens somre med at hjælpe deres farfar med at indsamle porse og sortebær langs Jyllands vestkyst til hans hjemmelavede kryddersnapse. Denne familietradition og farfarens gamle opskrifter er fundamentet for Braunsteins destilleri, der har som mission at relancere den danske snaps til frokostbordene.
Braunstein Lyngsnaps er krydret med lyng og har fået en ekstra dimension af dybde gennem lagring på store sherryfade. Denne metode startede som et eksperiment, men har resulteret i en fantastisk smagsoplevelse.
Snapsen byder på en duft af hedelyng på en varm sommerdag, som også kommer til udtryk i smagen. Perfekt som en aperitif, der varmer ved frokostbordet.
Alkohol: 42%
Indhold: 50 cl.
Land: Danmark